Metalindustrien i Vestjylland under pres  

Mangel på både industriteknikere, smede og svejsere truer virksom-hedernes evne til at udnytte investeringen i ny teknologi Jern – og Metalindustrien i Ringkøbing Amt med ca. 15.000 beskæftigede er under pres. 

Mange af virksomhederne i metalklyngen har rustet sig teknologisk til den globale konkurrence og investeret i elektronisk programmering (CAD) og CNC-styret produktion samt robotteknologi for at opnå den konkurrenceevne, som den globale konkurrence har nødvendiggjort.  

Derfor står metalindustrien som udgangspunkt stærkt og konkurrencedygtigt placeret rent teknologisk innovativt.  

Flaskehalsen er medarbejdere med de rigtige kvalifikationer  Netop omstillingen fra mere håndværksmæssig præget produktion til rationalisering gennem teknologiudvikling skaber stadigt stigende vanskeligheder med at rekruttere den arbejdskraft der tilsvarer teknologien.  

Et problem, der har flere årsager. Dels en for lille tilgang af nye industriteknikere, dels en generel mangel på smede, der kan eller vil videreuddanne sig, så de matcher de krav, den nye teknologi stiller.  

Hertil kommer, at alle prognoser viser, at befolkningsgrundlaget er vigende i vort område.  

Reelt står metalindustrien i visse områder derfor i en situation, hvor de på kort sigt skal sikre sig, at de tekniske investeringer følges op af en målrettet rekrutteringsindsats her og nu.  

Udvikling eller afvikling  Hvis der ikke hurtigt skabes overensstemmelse mellem den innovation, som den nye teknologi i metalindustrien har skabt, og tilførsel af de menneskelige ressourcer, er det dystre alternativ, at metalindustrien tvinges til at flytte produktionen til mindre løntunge lande.  

Metalindustrien står overfor afgørende udfordringer. Enten synliggøres og markedsføres industrien, og der skabes baggrund for en opkvalificering af arbejdsstyrken til nye innovative udfordringer her og nu, eller også udflages produktionen med de katastrofalt beskæftigelsesmæssige negative konsekvenser, det får for området.